Seminarkalender 2012

25 januar 2012 fra 13.00 til 16.30
Ledelse af primadonnaer
Kender du typen? En person der er meget vigtig for virksomheden på grund af sin viden, og som også opfører sig derefter. Det kan være din kollega, din medarbejder eller sågar din chef. Kom og bliv klogere på denne type medarbejder, som der efter sigende bliver mange flere af som de nye generationer indtager arbejdsmarkedet.

Alle er enige om at det er de højtspecialiserede medarbejdere, Danmark skal leve af i fremtiden. Ofte bliver de kaldt ledelsesfremmede primadonnaer med store nykker, som giver store dønninger i organisation omkring dem. Men billedet er væsentligt mere nuanceret ifølge Helle Hedegaard Hein.

Helle præsenterer fire typer af højtspecialiserede medarbejdere, som har vidt forskellige motivationsprofiler – og dermed også vidt forskellige ledelsesbehov. Nogle går altid til tiden, mens andre næsten ikke kan slippe arbejdet. For nogle flyder arbejde og privatliv sammen på en god måde, mens det for andre er vigtigt at holde et skarpt skel mellem arbejde og privatliv. Nogle tænder på visioner, andre på regler og rammer. Det stiller store krav til de lederen:

  • Hvad motiverer forskellige typer af højtspecialiserede medarbejdere?
  • Hvordan leder man dem, så man både udfolder deres individuelle potentiale og samtidig skaber synergi mellem de forskellige medarbejdertype?
  • Hvilke ledelseskompetencer er centrale, og hvordan sætter man dem i spil over for de forskellige medarbejdertyper?

Helle Hedegaard Hein er cand.merc., ph.d. og tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Hun har forsket i ledelse af højtspecialiserede medarbejdere i mere end 10 år; først i sundhedsvæsenet og senest på Det Kongelige Teater, som hun i ca. 3½ år har brugt som laboratorium til at udvikle ny motivations- og ledelsesteori, som fokuserer særligt på højtspecialiserede medarbejdere. Derudover er hun forfatter og foredragsholder.

Tilmeld Rigéts seminar

captcha

Indtast tallene fra ovenstående boks